EU blev dannet af seks lande efter de to store verdenskrige. Formålet var at skabe fred i Europa ved at få landene til at handle mere med hinanden. Selvom EU er blevet større og bestemmer mere, var der stadig kun 42 % af vælgerne, der stemte til sidste parlamentsvalg. Hvordan kan det være?

Læringsmål:

  • Du kan fortælle om hvorfor EU opstod og hvordan det var forskelligt fra det EU vi kender i dag.
  • Du kan fortælle hvad forskellen er på Ministerråder og EU-parlamentet.
  • Du kan fortælle om, hvordan en lov bliver besluttet i EU.

Øvelse 1: Syng Ode til glæden

Tidsforbrug: 15 min.

Materialer

  • Computer/tablet
  • Projektor

”Ode til glæden” er Europas nationalsang. Melodien er skrevet af Beethoven og den oprindelige tekst er af Friedrich von Schiller. Den oprindelige tyske titel er ”Ode and die Freude.”

Sådan foregår det:

Du finder en version med musik og tekst fra YouTube (se link på materialets hjemmeside). Du kan eventuelt vælge den originale tyske tekst. Syng den uden forberedelse. Forvirringen er en del af pointen.

Diskuter efter I har sunget, hvorfor man har nationalsange. Hvornår bruger man dem? Hvad handler de tit om? Diskuter derefter, hvorfor Ode til glæden ikke passer godt til at være en nationalsang. I kan komme ind på emner som identitet og fællesskab.

Øvelse 2: Hvad ved vi om EU?

Tidsforbrug: 25 min.

Materialer:

  • Et stort stykke karton
  • Post-its

Klassen skal i denne øvelse lave en fælles database over den viden, de har om EU i forvejen. Den enkelte skal have aktiveret sin forhåndsviden, samtidig med at eleverne skal lære af hinanden.

Det skal ende med, at I har en planche i klassen med elevernes viden om EU.

Sådan foregår det:

  • Eleverne sidder 2-og-2 og diskuterer, hvad de ved om EU.
  • De skriver det, de ved ned på en Post-it, ét fakta pr. Post-it. De sættes op på tavlen, efterhånden som de bliver skrevet.
  • Til sidst læser læreren op, hvad eleverne har sat op på planchen. Læreren spørger ind, sammenligner og trækker tråde mellem de forskellige Post-its. De flyttes rundt, så der dannes forskellige emner på planchen.

Øvelse 3: Læs teksten

EU – fred og demokrati?

Hvorfor lære om EU?

Du kender nok ikke en eneste af EU’s fire præsidenter eller Europa-hymnen, som er en slags EU’s nationalsang. Det er der jo ikke noget at sige til, for du går jo kun i folkeskole. Men ved du hvad? Dine forældre kender måske heller ikke EU’s præsident, og de kan nok ikke synge med på EU-hymnen.

Dette er på trods af, at cirka halvdelen af alle de love, der gælder i Danmark er vedtaget i EU. Så du skulle egentlig kende EU’s ”statsminister” Jean-Claude Juncker og EU’s ”præsident” Donald Tusk lige så godt, som du kender Lars Løkke Rasmussen. Måske burde man også kunne synge ”Ode til glæden” (tysk: ”Ode an die Freude”), som EU’s nationalsang hedder, ligeså godt som man kan synge med på ”Der er et yndigt land”.

Det har været et problem helt fra starten af, at mange borgere ikke ved så meget om, hvad der sker i EU-samarbejdet. Det skal vi nu lave om på. Vi starter fra begyndelsen.

Fredens projekt

Et demokratisk valg i Tyskland i 1933 endte med, at Adolf Hitler blev rigskansler. 12 år senere var 2. verdenskrig slut, og 70 millioner mennesker var døde. Det 20. århundrede var kun nået halvvejs, og der havde allerede været to verdenskrige.

EU startede som et forsøg på at opnå fred. Tyskland og Frankrig havde været i krig med hinanden i både 1. og 2. verdenskrig. Ved at få dem til at handle mere med hinanden håbede man, at samarbejdet ville forhindre endnu en krig. For at føre krig skulle man dengang bruge masser af kul og stål. Derfor blev landene enige om at begynde at handle kul og stål med hinanden. Hvis et land producerede en del af det stål, et andet land byggede våben af, ville det ikke være muligt at angribe det første land med de våben. Det ville være som at save den gren af, man sad på.

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blev dannet i 1952 og bestod af Belgien, Holland, Frankrig, Tyskland, Italien og Luxembourg.

Efter 2. verdenskrig stolede Europas politikere ikke på hinanden og særligt ikke hinandens befolkninger. Man var bange for, at et land igen ville vælge én som Hitler til præsident. Derfor skulle Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab ikke kun styres af politikere, men også af uafhængige kommissærer, der blev udpeget af regeringerne. Kul- og Stålunionen blev altså dannet som modsvar til nationalisme og populisme, der havde plaget Europa i årtier.

De uafhængige kommissærer skulle varetage fællesskabets interesser. Det var dem, der stillede lovforslag, og ministrene fra de forskellige lande skulle så enstemmigt vedtage lovene, hvis de skulle gælde.

EU i dag

Hvis vi springer 65 år frem i tiden, er Kul- og stålunionen blevet til den Europæiske Union, EU. Unionen består nu af 28 lande i stedet for de oprindelige seks. Man samarbejder ikke kun om kul og stål men om alt fra kemikalier i kosmetik til fælles finanspolitik. Men selvom EU er blevet større på alle måder, er mange ting også de samme som dengang.

Det er stadig en gruppe personer, der ikke er blevet valg, men udpeget af landendes regeringer, der stiller lovforslag, nemlig EU-Kommissionen. Det er stadig ministrene fra de enkelte lande, der stemmer om forslagene i det, der hedder Ministerrådet. De skal dog ikke længere altid være enige. I dag er det som regel nok at et flertal af landene er enige.

Til gengæld skal landenes ministre i dag være enige om de fleste love med EU-Parlamentet. I 1970’erne begyndte dele af befolkningerne i unionen at stille spørgsmålstegn ved, om den var demokratisk nok. Samtidig vidste folk ikke nok om unionen og fulgte ikke med i, hvad der foregik. Derfor indførte man direkte valg til EU-Parlamentet. For første gang skulle befolkningerne stemme på de mennesker, der traf beslutninger i EU. Tidligere havde man kun kunnet stemme til landets eget parlament, der så kunne udpege nogle ministre, der så kunne stemme om lovforslagene i EU. Med årene har EU-Parlamentet fået mere og mere magt. I de fleste tilfælde skal både Parlamentet og Ministerrådet godkende en lov, før den gælder.

Lidt forsimplet kan man sige, at Kommissionen og Parlamentet sørger for EU’s interesser, mens Ministerrådet sørger for det enkelte lands interesser.

EU’s vigtigste institutioner

EU-Kommissionen

De uafhængige personer er blevet til det, vi i dag kalder EU-Kommissionen. Det er en slags regering og den eneste institution, der kan foreslå nye love. Kommissionen sikrer også at EU’s lovgivning bliver overholdt af de forskellige lande. Kommissionen er EU’s udøvende magt.

Ministerrådet

Ministerrådet er en samling af ministre fra alle 28 lande. Hvis det lovforslag, der skal diskuteres, handler om miljø, er det alle miljøministrene, der mødes. Hvis det handler om udenrigspolitik, mødes udenrigsministrene og så videre. Alle lovforslag i EU skal vedtages af Ministerrådet, der er en del af EU’s lovgivende magt.

EU-Parlamentet

EU-Parlamentet er EU’s folketing. Parlamentet har 751 medlemmer, hvoraf 13 er valgt i Danmark. I Parlamentet sidder forskellige grupper, der minder om partier, der for eksempel er konservative, liberale eller socialister. Valgdeltagelsen var på 42 % i gennemsnit for alle EU-landene sidste gang, der var valg til EU-Parlamentet. Stort set alle lovforslag skal vedtages af Parlamentet, der er en del af EU’s lovgivende magt sammen med Ministerrådet.

Øvelse 4: Spørg et svar

Tidsforbrug: 15 min.

Denne øvelse arbejder med at trække de vigtigste pointer ud af teksten.

Materialer:

  • Udprintet og udklippet ark med svar (findes på materialets hjemmeside). Der er tolv svar på hver, og der skal være et svar pr. elev.

Sådan foregår det:

  • Eleverne får hver en seddel med et svar.
  • De går rundt mellem hinanden og mødes to-og-to. De bytter svar og stiller et spørgsmål til det svar, de har fået.
  • Når begge har stillet et spørgsmål, finder de nye makkere. Sådan fortsætter det, til læreren siger stop.

Øvelse 5: Læserbrev - demokrati i Europa

Tidsforbrug: 90 min.

Læringsmål:

  • Du kan redegøre for forskellige syn på hvad demokrati er.
  • Du kan med egne ord skrive om EU’s opbygning.
  • Du kan diskutere fordele og ulemper ved EU’s opbygning.

Denne øvelse kan med fordel ligge sidst i et forløb om EU. I kan altså lave den, efter I har arbejdet med et eller flere af de andre temaer på undervisning.deo.dk/folkeskole.

Materialer:

  • A3-papir
  • Computere eller tablets. Én til hver elev.

Sådan foregår det:

I grupper på 2-4: Find forskellige definitioner på demokrati, for eksempel på https://goo.gl/BucHrf. Grupperne kan også repetere, hvis I har arbejdet med demokratiformer før. Skriv dem ned på A3 papir, der ligger mellem jer.

I plenum: Saml nogle definitioner på tavlen. Tal om forskellen. Diskuter elevernes mulighed for at deltage i de forskellige definitioner af demokrati.

I plenum: Diskuter EU’s demokrati. Tag udgangspunkt i elevernes viden om EU’s institutioner og lovgivningsprocessor. I kan komme ind på emner som: Flertalstyranni, rettigheder, elitedemokrati, populisme, nationalisme, direkte legitimitet (folket vælger politikere), indirekte legitimitet (politikere vælger politikere), føderalisme, konføderalisme eller forudsætninger for demokrati: f.eks. viden, gennemsigtighed eller deltagelse.

Individuelt: Vælg en af opgaverne:

  • Demokrati kræver deltagelse! Skriv et læserbrev. Du er fan af EU’s demokrati, og vil med læserbrevet få folk til at gå mere op i EU-politik. Læserbrevet skal være på 100-150 ord.
  • Demokrati kræver mulighed for deltagelse! Skriv et læserbrev. Du er kritisk overfor EU’s demokrati. Dit læserbrev skal overbevise borgere og politikere om, at nogle ting i EU skal laves om, for at det kan blive rigtigt demokratisk. Læserbrevet skal være på 100-150 ord.

I grupper på 4: Læs jeres læserbreve op for hinanden. Vælg det, der var mest overbevisende.

I plenum: De udvalgte læserbreve læses op i klassen.

Øvelse 6: Værdiskala

Tidsforbrug: 5 minutter

Denne øvelse kræver, at man har lavet øvelsen Læserbrev: Demokrati i Europa.

Her skal eleverne selv tage stilling til spørgsmålet om demokrati og EU. De skal lave en fysisk værdiskala, hvor eleverne står spredt på en linje. Elevens placering repræsenterer hendes holdning.

Læreren læser to modsatrettede holdninger op og viser hvor i lokalet, de der er enige i udsagnet skal stå. Elever skal stille sig tættest på det udsagn, de er mest enige i. Jo længere mod midten man står, jo mere er man i tvivl.

Eleverne skal tage stilling til om:

  • EU giver gode muligheder for at have indflydelse på beslutningerne.
  • EU giver ikke gode muligheder for at have indflydelse på beslutningerne.

Efter eleverne har placeret sig, spørger læreren et par stykker fra hver side og fra midten om, hvorfor de står, der hvor de står. Her skal eleverne argumentere for deres synspunkter. Læreren bør sørge for, at elevens holdninger baserer sig på det, de har lært om EU indtil videre.

Problemstillinger

Vil du fordybe dig i EU og demokratiet?

  • Hvordan har EU forsøgt at blive mere demokratisk? Hvad bør EU gøre for at blive mere demokratisk?
  • Hvorfor stemmer så mange på de EU-kritiske partier i disse år? Hvordan kan EU blive et mere populært samarbejde?

Vil du fordybe dig i EU’s rolle i Europa?

  • Hvad er populisme, og hvorfor opstår det? Hvad er fordelene og ulemperne ved populismen?
  • Hvad er nationalisme, og hvorfor opstår det? Hvad er fordelene og ulemperne ved nationalismen?

Lærervejledning:

Tidsforbrug: 4-5 lektioner (+ mellem 3 og 13 lektioner til at arbejde med temaer).

Dette materiale er en introduktion til EU. Gennem sang, læsning, samtale og skrivning skal eleverne arbejde med EU’s historie, idégrundlag, institutioner og demokratiske udfordringer. Arbejdet med dette materiale bør kombineres med en eller flere af de tre temaer i dette hæfte. De findes også på hjemmesiden www.undervisning.deo.dk/folkeskole

Kemikalier (4 lektioner) handler om tilblivelsen af EU’s kemikalielovgivning. Fokus er på lovgivningsprocessen, lobbyisme, det indre marked og forholdet mellem dansk lov og EU-lov.

Flygtninge (6 lektioner) handler om flygtningekrisen og EU’s forsøg på at løse den. Der er fokus på Schengen, interessekonflikter landene imellem og at eleverne tager aktivt stilling til mulige løsninger.

Ungdomsarbejdsløshed (3 lektioner) handler om den økonomiske krise i de sydeuropæiske lande og konsekvenserne for de unge. Fokus er på jobskabelse, finanspolitik og udbud og efterspørgsel med udgangspunkt i de unges situation.

Hvilke videns- og færdighedsmål, der arbejdes med, kan ses sidst i denne vejledning.

Materialet er bygget op, så eleverne skal:

  • Se en video (evt. hjemme)
  • Lave nogle øvelser
  • Læse en tekst (evt. hjemme)
  • Lave flere øvelser

Øvelserne kan laves i den rækkefølge, de står. Du kan også vælge at springe nogen over eller bytte om på rækkefølgen.