Risikoen for at blive arbejdsløs er dobbelt så stor for unge, der lige har afsluttet deres uddannelse, som for voksne. Siden den økonomiske krise startede i 2008 er ungdomsarbejdsløsheden i nogle EU-lande steget til 50%. Du skal nu arbejde med, hvorfor det er sådan, og hvad EU prøver at gøre ved det.

Læringsmål

  • Du kan fortælle om EU’s hjælp til de kriseramte lande.
  • Du kan forklare, hvorfor ungdomsarbejdsløshed er så stort et problem både for de unge og for samfundet.
  • Du kan forklare forskellen på stram og lempelig finanspolitik.

Øvelse 1: Ungdomsarbejdsløshed i ”Grækspalien”

Tidsforbrug: 30 min.

Læringsmål

  • Du kan fortælle om forskellige måder at få flere i arbejde.
  • Du kan fortælle om forskellige interesser på arbejdsmarkedet.
  • Du kan diskutere fordele og ulemper ved forskellige måder at få flere i arbejde.

Det her er et lille rollespil. Læreren er staten, tre elever er sammen chefer i et firma og resten af klassen er arbejdsløse eller pensionister. Spillet starter ved første scenarie, som er status quo i det fiktive land ”Grækspalien”, hvor 1/4 af de arbejdsløse er pensionister. Herefter følger en pensionsreform, en kontanthjælpsreform og, at staten starter et byggeri. Der er altså i alt fire scenarier. Når hvert scenarium er ridset op for eleverne, skal de forsøge at få mest muligt ud af det for sig selv. De har 3-5 minutter til at forhandle, lave aftaler og gå på kompromis for at opnå deres mål:

Cheferne: Få ansat så mange som muligt.

De arbejdsløse: Skal tjene så meget som muligt. Det er et plus for deres selvværd, hvis de har et job.

Pensionisterne: Skal bare hygge sig. De kan ikke få et job.

Efter hver forhandling skrives på tavlen, hvor mange der endte med at være i arbejde, og hvilken løn de fik. Det er ikke sikkert, lønnen er den samme for alle.

Der vil ikke altid ske det, man vil tro sker. Det er i overensstemmelse med, hvordan tingene er i virkeligheden. Teorien stemmer ikke altid overens med virkeligheden. Det er der også læring i.

1. scenarie: Status quo i Grækspalien

Cirka 1/4 af de arbejdsløse er pensionister. Resten af de arbejdsløse får 60 kr./timen i kontanthjælp. Firmaet har 1000 kr./timen, de kan bruge til at ansætte folk.

Alle har nu 3-5 minutter til at forhandle (pensionister skal bare hygge sig).

Når tiden er gået tælles, hvor mange der kom i arbejde, og hvilken løn de fik.

2. scenarie: Pensionsalderen bliver sat op i Grækspalien

Alle er arbejdsløse undtagen cheferne. De arbejdsløse får stadig 60 kr./timen i kontanthjælp. Firmaet har stadig 1000 kr./timen, de kan bruge til at ansætte folk.

Alle har nu 3-5 minutter til at forhandle.

Når tiden er gået tælles, hvor mange der kom i arbejde, og hvilken løn de fik.

Diskuter:

  • Hvilke konsekvenser har byggeriet for staten? Vej fordele og ulemper.
  • Hvilke konsekvenser har det for de arbejdsløse? Vej fordele og ulemper.
  • Hvilke konsekvenser har det for cheferne i firmaet? Vej fordele og ulemper.
  • Var reformen god for samfundet?

3. scenarie: kontanthjælpen sættes ned

Alle er arbejdsløse undtagen cheferne. De arbejdsløse får nu kun 30 kr./timen i kontanthjælp. Firmaet har stadig 1000 kr./timen, de kan bruge til at ansætte folk.

Alle har nu 3-5 minutter til at forhandle.

Når tiden er gået tælles, hvor mange der kom i arbejde, og hvilken løn de fik.

Diskuter:

  • Hvilke konsekvenser har byggeriet for staten? Vej fordele og ulemper
  • Hvilke konsekvenser har det for de arbejdsløse? Vej fordele og ulemper
  • Hvilke konsekvenser har det for cheferne i firmaet? Vej fordele og ulemper
  • Var reformen god for samfundet?

4. scenarie: der bygges et nyt ministerium

Alle er arbejdsløse undtagen cheferne og får kun 30 kr. i timen. Firmaet har stadig 1000 kr./timen, de kan bruge til at ansætte folk. Der er opstået en ny arbejdsplads. Staten bygger et ministerium og vil ansætte 5 arbejdsløse, der får 50 kr./timen. Staten ansætter de fem første, der melder sig.

Alle har nu 3-5 minutter til at forhandle.

Når tiden er gået tælles, hvor mange der kom i arbejde, og hvilken løn de fik.

Diskuter:

  • Hvilke konsekvenser har byggeriet for staten? Vej fordele og ulemper
  • Hvilke konsekvenser har det for de arbejdsløse? Vej fordele og ulemper
  • Hvilke konsekvenser har det for cheferne i firmaet? Vej fordele og ulemper
  • Var reformen god for samfundet?

Afsluttende diskussion i plenum:

  • Hvilke reformer var bedst til at få folk i arbejde?
  • Hvordan tror I, det ser ud i virkeligheden?
  • Var reformerne fair?

Hvilke af reformerne ville i gå ind for at indføre i virkelighedens verden

Øvelse 2: Læs teksten

De unge betaler mest for krisen

De unge betaler for krisen

Når du er ung, er risikoen for at være arbejdsløs dobbelt så stor. Sådan er det i Danmark og de andre EU-lande for tiden. Man siger, at unge er de første, der bliver fyret og de første, der bliver hyret. Det betyder, at når det går skidt for et firma, fyrer de nogen, gerne en ung. Når det derimod går godt, ansætter de nogen, gerne en ung.

For ti år siden gik det helt galt i mange sydeuropæiske lande. Mange firmaer kunne ikke tjene penge mere og måtte fyre en masse folk. Det gik meget hårdt ud over de unge i Grækenland, Italien og Spanien, hvor over 50 % af unge under 30 år ikke havde et arbejde.

De mange arbejdsløse betød, at landenes udgifter til understøttelse af de arbejdsløse steg. Samtidig fik de ikke så mange penge ind i skat, fordi der var færre i arbejde. Landenes underskud voksede derfor hurtigt.

De to veje ud af krisen

Der er uenighed om, hvad et land skal gøre for at komme ud af en økonomisk krise. To teorier mener at kunne give svaret.

Den ene teori handler om at spare. Det kan for eksempel være, at et land vælger at spare på understøttelsen af arbejdsløse, sætte pensionsalderen op eller få unge til at betale for deres egen uddannelse. Dette kaldes en stram finanspolitik. Det kan have to positive konsekvenser for et lands økonomi. For det første er det dyrt for en stat at have mange arbejdsløse. Derfor skal der spares for at få råd. For det andet håber man, at der er flere om at søge ledige stillinger, når de arbejdsløse får færre penge om måneden, og der er færre, der går på pension.

Udbuddet af arbejdskraft bliver større. Folk ender med at være glade for bare at have et job og vil gerne arbejde til lav løn. Firmaerne får så igen råd til at ansætte folk. Efterspørgslen på arbejdskraft stiger, og arbejdsløsheden falder. Med flere medarbejdere går forretningen bedre, og lønnen kan stige igen.

Den anden teori handler om at bruge penge på investeringer. En stat kan for eksempel bygge en ny bro. Ideen er, at der så bliver ansat nogle til at bygge broen. Derfor stiger efterspørgslen på arbejdskraft. De nye ansatte tjener penge og bruger dem for eksempel i supermarkedet. Supermarkedet kan så ansætte flere mennesker, som så får flere penge – og så videre, og så videre. Staten håber på denne måde at kunne sætte gang i økonomien. Det kaldes en lempelig finanspolitik.

De to teorier er begge usikre. Det er meget svært at forudse, hvordan en økonomi udvikler sig. Derfor vil den første teori være bedst i en situation og den anden være bedst i en anden situation. Landene i EU har dog satset alt på at føre en stram finanspolitik.

EU’s svar på krisen

For at rette op på den økonomiske krise i Sydeuropa blev man i EU enige om at låne penge til nogle af de hårdest ramte lande, for eksempel 100 milliarder kr. til Spaniens banker. For at få lov at låne penge kræver EU, at landene fører en stram finanspolitik. Flere sydeuropæiske lande er derfor blevet nødt til at skære ned på velfærd og hæve pensionsalderen. Det var planen, at det skulle gøre deres underskud mindre.

Nogle eksperter mener dog, at landene burde have lov til at føre en mere lempelig finanspolitik, altså for eksempel investerer i en ny bro eller i nye skoler. Det kunne have sat gang i forbruget og økonomien. Kritikerne mener, at selvom Spaniens underskud er blevet mindre, er der stadig ikke nok mennesker, der har fået et arbejde.

Udover at låne penge ud og lave stramme krav til landenes finanser har EU også oprettet en såkaldt ungegaranti. Garantien er, at unge, der mister jobbet, skal have hjælp inden 4 måneder efter, de mistede deres job. Hjælpen kan være uddannelse, aktivering eller rådgivning.

Spaniens ungdomsarbejdsløshed satte nye rekorder i 2013 med 56 %. Den er nu faldet til 42 %.

Den tabte generation

Arbejdsløshed er et særligt stort problem for unge. De, der blev færdige med deres uddannelse i årene fra 2008 og frem til nu, har haft meget svært ved at finde et job. Problemet er, at det kan fortsætte sådan resten af deres liv.

Hvis den spanske økonomi kommer i gang igen, og firmaerne begynder at ansætte, står de unge arbejdsløse nemlig ikke forrest i køen. Det er ikke lige frem godt for ens muligheder, at man har været arbejdsløs i 5 år. Firmaerne vil hellere ansætte en nyuddannet, der har den nyeste viden eller en, der har erfaring fra andre jobs. På den måde risikerer spanierne i 20’erne at få problemer med overhovedet at komme ind på arbejdsmarkedet.

Derfor taler man om, at en hel generation er tabt på gulvet.

Fakta om krisen i Spanien

For ti år siden gik det rigtig godt i Spanien. Der var masser af arbejde at få. Der var ansat enormt mange spaniere i byggebranchen. Det var nemt at låne penge, og der blev bygget som aldrig før. I 2006 stod Spanien pludseligt med 600.000 nye boliger og kun 100.000, der var ude på at købe. Udbuddet af boliger var langt større end efterspørgslen. De nye huse kunne derfor ikke blive solgt, og de, der havde bygget, kunne ikke betale deres lån tilbage. Over halvdelen af de ansatte i byggebranchen blev fyret. 70 % af alle de fyrede var under 30 år.

Øvelse 3: Find et svar

Tidsforbrug: 20 min.

Eleverne har et ark hver med seks spørgsmål på. De skal gå rundt mellem hinanden og finde en makker. Person A stiller et af sine spørgsmål, og person B svarer mundtligt. Person A skriver svaret ned på sit ark. Det er nu person A’s tur til at stille et andet spørgsmål fra sit ark til person B. Person B svarer, og person A skriver svaret ned. De to går ud for at finde en ny makker. Dette bliver ved ind til alle seks spørgsmål er besvaret.

Gennemgå svarene i fællesskab hvis der var tvivl om svarene undervejs.

Spørgsmålene der skal besvares:

  • Hvad startede krisen i Spanien?
  • Hvad er en stram finanspolitik?
  • Hvad er en lempelig finanspolitik?
  • Hvordan har EU forsøgt at løse krisen i de sydeuropæiske lande?
  • Hvordan er ungdomsarbejdsløsheden i Danmark i forhold til Spanien?
  • Hvorfor er det et særligt stort problem for unge at være arbejdsløse?

Problemstillinger

Her er nogle problemstillinger, du kan bruge til eksamen. De er mest til inspiration – lav dem gerne lidt om eller find på nye.

Vil du fordybe dig i økonomi og jobskabelse?

  • Hvordan kan man forhindre en høj ungdomsarbejdsløshed?

Vil du fordybe dig i finanskrisen?

  • Hvordan startede finanskrisen? Hvordan har forskellige lande gjort for at undgå stor arbejdsløshed? Hvad bør EU-landene gøre for at forhindre arbejdsløshed?
  • Hvordan har EU’s lån til de kriseramte lande påvirket landene? Hvad bør EU gøre for at hjælpe dig lande, der er i økonomiske problemer?

Vil du fordybe dig i euroen?

  • Hvordan har eurolandene klaret sig i krisen?
  • Bør Danmark indføre euroen?

Lærervejledning

Tidsforbrug: 3 lektioner.

Det er en forudsætning for arbejdet med dette tema, at eleverne har arbejdet med det økonomiske kredsløb. Det er også en fordel, at de har arbejdet mere generelt med EU’s institutioner, for eksempel gennem materialet Hvad er EU? på www.undervisning.deo.dk/folkeskole.

Dette tema tager udgangspunkt i den situation, der startede i 2008, hvor finanskrisen bredte sig fra USA til resten af verden. Ungdomsarbejdsløshed er interessant i den sammenhæng, fordi arbejdsløsheden blandt unge er det, man kalder konjunkturfølsom. Det betyder, at der bliver ansat mange under opsving, og at mange er arbejdsløse under økonomiske kriser. EU har spillet en rolle ved at låne de mest kriseramte lande penge, og har i stedet krævet en vis kontrol med landenes økonomier.

Materialet er bygget op, så eleverne skal:

  • Se en video (evt. hjemme)
  • Lave nogle øvelser
  • Læse en tekst (evt. hjemme)
  • Lave flere øvelser

Øvelserne kan laves i den rækkefølge, de står. Du kan også vælge at springe nogen over eller bytte om på rækkefølgen.

Videns- og færdighedsmål

  • Eleven kan diskutere aktuelle europæiske problemstillinger i forhold til EU.
  • Eleven har viden om politiske problemstillinger inden for EU.
  • Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb.
  • Eleven har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb.
  • Eleven kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive, hvordan markeder fungerer.