Det danske sprog er en af de 10 værdier i regeringens værdikanon. Men er modersmålet som værdi et unikt dansk fænomen, eller deler vi værdien med resten af Europa? Og hvad gør EU på området? I videoen i andet modul kan du se, hvad de unge mener om sprogbrug i Frankrig, Kroatien og Holland, mens forløbsplanen lader dig dykke dybere ned i sprog og sprogpolitik i både en dansk og en europæisk kontekst.

Videoen varer 7 minutter, mens modulerne tager 2-4 lektioner at gennemføre. Forløbet kan med fordel anvendes i fagene samfundsfag, dansk eller for nogle af øvelserne, i sprogfagene engelsk, fransk, tysk, spansk eller italiensk.

Nøglebegreber: samfundsbærende sprog, statsbærende sprog, komplette sprog, lovfæstede nationalsprog, dialekt, nation, stat, abstandsprachen, ausbausprachen

MODUL 1: Det danske sprog og sprog i Norden

Dette modul består af 2 underemner, I kan eventuelt vælge kun at dykke ned i et eller af dem

”Et sprog er en dialekt med en hær og en flåde”. Sådan sagde sociologen Max Weinreich, og der er måske noget om sagen. Man hører i hvert fald ofte om danskere, der synes, at det er nemmere at forstå svensk eller norsk, end det er at forstå en person fra den anden ende af landet. I andre lande ser vi samme situation. Bulgarerne og nordmakedonerne forstår udmærket hinanden, det samme gør portugiserne og spanierne, samt rumænerne og italienerne, så hvor det ene sprog slutter og det næste begynder, er ofte mere et politisk end et lingvistisk spørgsmål.

Indenfor lingvistikken taler teoretikeren Heinz Kloss om at et sprog kan være Abstandsprachen– et sprog på grund af afstanden til andre sprog, klassiske eksempler er finsk, ungarsk og baskisk som alle er væsensforskellige fra de sprog der omgiver dem. Det modsatte af Abstandsprachen er Ausbausprachen – et sprog på grund af politiske og kulturelle konstruktioner og beslutninger. Dette inkluderer alle de sprog, der ligger tæt på andre sprog, men som alligevel fungerer helt separat fra hinanden, eksempler herpå er de skandinaviske dansk, svensk, norsk men også de romanske; rumænsk, italiensk, spansk, portugisisk og de slaviske; tjekkisk, slovakisk, bulgarsk, makedonsk, serbisk osv.

I dette modul kigger vi nærmere på, hvilke politiske beslutninger, der er truffet om sprog i Danmark og vores nabolande.

I Danmark er dansk det officielle sprog, men der er visse andre sprog, der også har en vigtig plads. I 2006 vedtog Danmark således sammen med Sverige, Norge, Finland og Island en deklaration om nordisk sprogpolitik, som blandt andet fastslår, at der i Norden er seks sprog, som både er komplette og samfundsbærende: Dansk, finsk, færøsk, islandsk, norsk (i begge skriftsprogsformer, bokmål og nynorsk) og svensk. Der findes yderligere to sprog, som kan betragtes som samfundsbærende, men som ikke kan anvendes i alle områder i samfundet: Samisk i forskellige varianter og grønlandsk. Desuden er der visse sprog, som har en særstilling: Meänkieli (tornedalsfinsk), kvænsk, romani i forskellige varianter, jiddisch, tysk samt de forskellige nordiske tegnsprog.

Statsbærende sprog er sprog, der både er samfundsbærende og komplette.

At et sprog er samfundsbærende, betyder, at det i et givet sprogsamfund anvendes til officielle formål – eksempelvis undervisning og lovgivning.

At et sprog er komplet, betyder, at det kan anvendes i alle områder af samfundet.

At et sprog er lovfæstet nationalsprog betyder, at samfundet har lavet en lov, der siger at dette sprog er det officielle.

Abstandsprachen – sprog på grund af afstanden til andre sprog

Ausbausprachen – sprog på grund af politiske og kulturelle konstruktioner trods mindre afstand.

Denne lille video fortæller mere om sprogets historie i Danmark

Kilder til denne tekst:

Eleverne kan med fordel deles op i grupper der fordyber sig yderligere i nordiske sprog eller forholdet mellem dansk og tysk og fremlægger deres overvejelser til sidst.

Nordiske sprog

Spørgsmål til eleverne i grupper
Start gerne med at lave et mind map over din viden om sprog og sprogpolitik, i Danmark, EU og verden. Hvad tænker vi på, når vi taler om sprog? Er dansk en fast størrelse eller bliver den påvirket? Denne øvelse kan med fordel gentages efter forløbet, for at se om du har lært mere.

  1. Brug din nye viden om forskellige sprogs status som komplette, samfundsbærende, lovfæstede osv. Og læs denne artikel om dansk i encyklopædien: Allan Karker, Jørn Lund: Danmark – sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2018
  2. Hvad er det danske sprogs status i Grønland? Færøerne? På Island? – hvad tror I baggrunden er for dette?Læs artiklen fra Københavns Universitet om dialekter i Danmark og Norge. Diskuter hvad sprogets internationale status betyder for brugernes selvopfattelse. Om dialekter i de nordiske lande: Prof. Tore Kristiansen: ’Norske Tilstande’. Dialekt.dk. Maj 2016. 
  3. Del jer herefter op og undersøg, hvad forholdene er i andre nordiske lande (vælg selv) I kan bruge artiklerne her til inspiration eller selv finde nogle i aviser eller på infomedia:Kristeligt Dagblad, ”Danmark har Europas slappeste sprogpolitik”, 8.11.2017Dansk Sprognævn. ’Pressemeddelelse’. 7.3.2003Peter Riddersborg: Island – Kampen for det rene sprog. Uniavisen. 14.10.2010Vagn Wåhlin: Kronik: Færøerne – dansk kulturimperialisme? Jyllandsposten. 15.6.2000

Dansk og tysk

Deklarationen om nordiske sprog er et godt eksempel på at en gruppe af stater kan blive enige om at sikre gode forhold for minoriteterne i alle landene. Motivationen kommer fra at sikre gode forhold for medlemmer af ens egen nation i en anden stat. Et andet eksempel er sprogpolitikkerne på begge sider af den dansk-tyske grænse. På den tyske side fik dansk i 2015 status af officielt sprog, imens der på den danske side var planer om at opsætte tysksprogede skilte ved siden af de danske. Dette blev dog skrottet, da nogle lokale politikere var imod og de tyske skilte blev udsat for hærværk.

Spørgsmål til eleverne

  1. Hvorfor tror I at det tyske parlament bedre kunne få gennemført at få dansk som officielt sprog end de danske kommuner kunne gennemføre at opsætte tyske skilte?

Links til inspiration

Generelle spørgsmål til perspektivering efter gruppearbejdet

  1. På hvilken måde beskytter det et mindretal, at deres sprog er anerkendt som særligt sprog?
  2. Er der nogle andre sprog i Danmark, der burde have anerkendelse som samfundsbærende sprog? Hvilke? Hvorfor?

MODUL 2: Sprogpolitik i Europa

Start med at se videoen om sprog i Kroatien, Holland og Frankrig (øverst på denne side).

I EU er alle EU-landenes sprog officielle sprog. Det betyder blandt andet, at al lovgivning udgives på alle EU-sprogene. Det er dog ikke alle tekster der oversættes til alle EU-sprog og arbejdssprogene ved institutionerne er tysk, fransk og engelsk.

Spørgsmål til eleverne – kan eventuelt laves som en øvelse, hvor eleverne trækker et sprog fra en hat eller skål og herefter placerer det i vores begrebsapparat.

  1. Med vores begreber fra første modul, kan I så sige om følgende sprog i en EU-kontekst er komplette, samfundsbærende, statsbærende eller lovfæstede?Dansk, engelsk, fransk, svensk, estisk, kroatisk, grønlandsk, ungarsk, hollandsk, katalansk?

Efter Brexit har det været på tale at droppe engelsk som arbejdssprog i EU, men ikke som officielt sprog, da både Irland og Malta har engelsk som et af deres officielle sprog. Indtil videre er der dog ikke blevet stillet forslag om at gøre det, og historierne om at engelsk ville forsvinde har været med i diskussioner af, hvorvidt desinformation i nyhedsbilledet er et demokratisk problem.

Spørgsmål til eleverne: Debat i EU-parlamentet
Denne øvelse kan også med fordel anvendes i sprogtimerne, engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk etc.

  1. Hvad er argumenterne for og imod at fjerne engelsk som arbejdssprog i EU (selvom det forbliver et officielt sprog)? Til denne diskussion deles klassen i to: Den ene gruppe argumenterer for at fjerne engelsk som arbejdssprog, den anden for at engelsk skal forblive et arbejdssprog. Grupperne får 5-7 minutter til at finde på argumenter, og så går klassen i gang med debatten. Hvis muligt kan det være godt at have grupperne til at sidde overfor hinanden.
    1. Hver gruppe får først 3 minutter til at forklare sit hovedargument
    2. Herefter stiller de spørgsmål og argumenterer mod hinanden.
    3. Det er ikke relevant, hvad den enkelte elevs personlige mening er. Øvelsen går ud på at argumentere for det synspunkt ens gruppe har fået.
    4. Til sidst vælger læreren en vindergruppe – den der har argumenteret bedst.
    5. Herefter tager læreren en runde og spørger eleverne, hvad deres personlige holdninger er.
  2. Hvis øvelsen laves som en del af timerne i spansk eller italiensk, kan der tilføjes en debat hvor en gruppe argumenterer for, at spansk eller italiensk skal blive det nye arbejdssprog i stedet for engelsk, mens den anden gruppe argumenterer for at beholde engelsk.

Links: