Danskerne er stolte af deres frisind.

Respekten for seksuelle minoriteter og anderledes tænkende er en af de 10 værdier i regeringens værdikanon.

Men er frisind et unikt dansk fænomen eller deler vi værdien med resten af Europa? Og hvad gør EU på området? Se videoen først. Her hører du, hvad de unge mener om frisindets tilstand i Frankrig, Kroatien og Holland, mens forløbsplanen lader dig dykke dybere ned i emnet i både en dansk og en europæisk kontekst. Videoen varer 7 minutter, mens de tre moduler tager cirka 3 lektioner at gennemføre.

MODUL 1: Det danske frisind

Instruktion: Læs intro-teksten herunder, se filmen fra danmarkskanon.dk og svar på spørgsmålene – individuelt eller i grupper.

30. maj 1969 kom Danmark på alverdens forsider. Som det første land i verden gjorde man det lovligt at producere, distribuere og købe pornoblade og -film. ‘Dansk svineri’, reagerede en canadisk minister. ‘Oh Copenhagen!’, lød en overskrift i New York Times.

Folketingsmedlemmet Per Møller (V) udtalte i den forbindelse: ‘Der er som bekendt folk, der kan lide pornografiske billeder, og der er også folk, der ikke kan lide dem. Jeg synes ikke, det er nogen naturlig rolle for Folketinget at gå ind i et formynderskab i dette kildne spørgsmål. Det forekommer mig derimod, at det lovforslag, vi her har til behandling, bygger på et sundt og godt princip; Nemlig at man så langt som muligt skal overlade det til folk selv at udvælge, hvad de ønsker at læse eller se på af billeder. De folk, der virkelig har lyst til at granske i pornografiske billeder, skal have lov til det, hvis de ikke dermed støder an over for andre.’

Møllers udtalelse var en fin refleksion af det danske frisind, der siden 1800-tallet har slået rod i befolkningen. Ifølge præsten og digteren N.F.S. Grundtvig skulle der være frihed for såvel ‘Loke som for Thor’. Alle, ikke blot flertallet, skulle have lov til at leve deres liv, som det passede dem. Hvis man med Møllers ord ikke ‘støder andre’, er der vide grænser for den personlige frihed.

I årene efter 1968 blev København et mekka for den seksuelle frigørelse, der også fandt vej ud i det offentlige rum og ind i de private hjem. Topløse badegæster og åbne forhold blev efterhånden udbredte og i 1989 blev det muligt for homoseksuelle at indgå i et registreret partnerskab. Danmark var det første land i verden til at tillade dette. Disse udviklinger bidrog til at danskerne internationalt fik et omdømme som et yderst tolerant og frihedselskende folkefærd.

Nogle mener dog at den danske frisind er kommet under pres gennem de seneste 10-15 år. Indvandringen fra ikke-vestlige lande har f.eks. resulteret i spændinger mellem befolkningsgrupper med vidt forskellige syn på den personlige frihed. Grundtvig sagde at alle skulle kunne leve deres liv, som de ønsker, men hvad gør man, når visse grupper udøver stærk social kontrol over hinanden? Skal man acceptere de kulturelle forskelle eller påtvinge dem det danske frisind? Undergraver vi vores eget frisind ved at indføre ghetto-love og burkaforbud?

Andre mener at der tilmed er opstået en nypuritansk bølge i Danmark – nøgenhed og seksuelt frisind viger for en stigende bonerthed, lyder det. Politikeren Bertel Haarder har f.eks. argumenteret for at #MeToo-bevægelsen har haft både positive og negative konsekvenser. Takket være online-kampagnen er seksuel chikane og vold kommet på dagsordenen, men Haarder mener at der er en risiko for proportionsforvrængning. ‘Det er ærgerligt, hvis vi ender med at blive så sexfikserede og kropsforskrækkede, som for eksempel nogle muslimske miljøer er’, udtalte han til Jyllands-Posten i 2017. ’Der er jo en nypuritanisme i vores tid, som jeg som en gammel 68’er reagerer imod’.

Frisind er altså en værdi, som har dybe rødder i dansk historie, men er også en værdi der er kommet under pres gennem de senere årtier. De nedenstående øvelser vil give dig et bedre indtryk af, hvordan frisindet har det på tværs af Europa.

Denne korte film forklarer mere om frisindets historie i Danmark.

Spørgsmål:

  1. Prøv at forklare, hvad frisind er for dig?
  2. Hvordan argumenterede Per Møller for at pornoen skulle lovliggøres?
  3. Er der lige så meget frisind i dag som i 1968? På hvilke områder er vi blevet mere frie og på hvilke områder har vi taget et skridt tilbage?
  4. Tror du at andre europæere har et lige så stort frisind som danskerne? I hvilke lande tror du, at der er mere eller mindre frisind? Begrund dine svar.

MODUL 2: Sæt tal på europæernes frisind

Nu hvor du har lært om det danske frisind, vil vi vende blikket mod Europa. Er frisindet unikt for Danmark, eller deler vi denne værdi med resten af EU? Det er et spørgsmål, der er næste umuligt at besvare gennem kvalitative metoder, så vi vil se nærmere på, hvilke tendenser statistikken afslører. De nedenstående to øvelser vil sætte fokus på forholdene for henholdsvis LGBTQI-personer og europæernes generelle frisind.

Øvelse 1: Regnbuekortet

ILGA-Europe er en interesseorganisation for bøsser, lesbiske, interkøn og transpersoner. Hvert år undersøger de forholdene for disse mindretal i 49 europæiske lande og offentliggør resultaterne i et såkaldt Rainbow Map. Klik dig ind på det interaktive kort og besvar derefter de nedenstående spørgsmål individuelt eller i grupper.

Kortet finder du her

  1. Gå først ind på ‘about’ og læs om dataindsamlingen. Hvilke faktorer lægger ILGA til grund for deres kort og ranking?
  2. Gå ind på ‘rainbow map’. Hvad er Danmarks samlede score? Noter tallet, klik på Danmark og læs begrundelsen. Hvilke positive og negative punkter fremhæves for landet?
  3. Hvad er Frankrigs samlede score? Noter tallet, klik på Danmark og læs begrundelsen. Hvilke positive og negative punkter fremhæves for landet?
  4. Hvad er Kroatiens samlede score? Noter tallet, klik på Danmark og læs begrundelsen. Hvilke positive og negative punkter fremhæves for landet?
  5. Hvad er Hollands samlede score? Noter tallet, klik på Danmark og læs begrundelsen. Hvilke positive og negative punkter fremhæves for landet?
  6. Diskuter i gruppen, og derefter på klassen, hvordan forholdene for LGBT-personer varierer på tværs af Europa. Hvorfor er der så store forskelle i synet på disse mindretal? Bør EU eller individuelle stater påvirke det enkelte land til at gennemføre en mere tolerant lovgivning?

Øvelse 2: Frisindet på tværs af Europe

Denne øvelse tager udgangspunkt i European Values Survey, som gennemføres cirka hvert 10 år i samtlige europæiske lande. Ved hjælp af omfattende spørgeskemaundersøgelser, kortlægges europæernes værdier i forhold til politik, religion og familielivet.

Klik dig ind på linket og besvar derefter de nedenstående spørgsmål.

Den seneste undersøgelse er fra 2008, men fra december 2018 kan den nyeste undersøgelse downloades fra europeanvaluesstudy.eu

  1. Find sammen i grupper på 2-3 elever
  2. Klik jer igennem kortets temaer og bliv enige om, hvilke tre spørgsmål, der bedst afspejler begrebet frisind.
  3. Udvælg tre europæiske lande (gerne med god geografisk spredning – eventuelt fra nord-, syd- og østeuropa).
  4. Skriv procentsatserne ned i et 3×3 skema.
  5. Lav en analyse af resultaterne. Hvilke lande er mest frisindede? Hvad kan forklare disse forskelle? Hvilke ligheder og forskelle var mest opsigtsvækkende?
  6. Grupperne fremlægger deres resultater på klassen.

MODUL 3: Hvad gør EU?

Det europæiske samarbejde begyndte som en handelsunion. Da kul- og stålunionen blev oprettet i 1952, var formålet at binde Europas stormagter tættere sammen gennem handel med strategiske ressourcer som stål og kul. Siden er samarbejdet blev markant bredere og i dag beskæftiger EU sig med alt fra frihandel til miljø og terrorbekæmpelse. Men mener EU også noget om vores fælles værdier og rettigheder? Charteret om Grundlæggende Rettigheder i den Europæiske Union blev vedtaget i år 2000 af EU-parlamentet, Ministerrådet og EU-kommissionen. Her slår artikel 21 fast at: Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.

Alle EU’s medlemslande har skrevet under på chartret, men det betyder naturligvis ikke at frisindet og tolerancen overfor minoriteter og anderledes tænkende er lige stort i alle lande. Som det fremgik af European Values Survey og Rainbow Map er mere traditionelle værdier og familiemønstre fremherskende i særligt Østeuropa.

Det er ikke EU’s rolle at påvirke europæernes personlige værdier, men man forlanger at alle medlemslande respekterer ”klubbens regler”, der indimellem kommer i strid med de nationale love. Et godt eksempel på dette er Coman-sagen fra Rumænien. Adrian Coman mødte sin fremtidige ægtefælle Robert Hamilton i New York i 2002. Otte år senere, i 2010, giftede de to mænd sig i Belgien, hvor Coman i mellemtiden havde bosat sig. I 2013 forsøgte de at flytte sammen i Rumænien, men Hamilton fik afvist sin opholdstilladelse.

Coman og Hamilton mente, at de havde ret til at bosætte sig i Rumænien på grund af et EU-direktiv som sikrer fri bevægelighed for unionsborgere og deres familie, inklusiv registreret partner eller ægtefælle uanset familiemedlemmets nationalitet. Den rumænske domstol mente ikke, at ’familiemedlem’ kunne inkludere en ægtefælle af samme køn som unionsborgeren, da et sådant ægteskab ikke anerkendes i Rumænien. Landet er nummer 35 ud af 49 på ILGA’s lister over de mest LGBT-venlige europæiske lande.

Sagen kørte op igennem det rumænske retssystem indtil den nåede højesteret i 2017, som sendte spørgsmålet videre til EU-domstolen, der i juni 2018 afsagde dom til fordel for Coman og Hamilton.

MODUL 4: Ekstra opgave til A-niveau (1 lektion)

I april 2018 vedtog regeringen den såkaldte ‘Ghetto-pakke’, der skulle rette op på, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen kaldte ‘sorte huller på kortet’. Regeringen definerer en ghetto som et boligområde, der opfylder tre ud af disse fem kriterier:

  • Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).
  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
  • Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen

Øvelse:

  1. Læs artiklerne fra New York Times og The Guardian
    1. New York Times, 1. juli 2018: In Denmark, Harsh New Laws for Immigrant Ghettos
      https://www.nytimes.com/2018/07/01/world/europe/denmark-immigrant-ghettos.html
    2. The Guardian, 10. juli 2018: Denmarks anti-ghetto laws are a betrayal of our tolerant values
      https://www.theguardian.com/commentisfree/2018/jul/10/denmark-ghetto-laws-niqab-circumcision-islamophobic
    3. Hvis du kan læse tysk, kan du også læse denne artikel fra Die Zeit:
      https://www.zeit.de/politik/ausland/2018-06/daenemark-asylpolitik-asylzentren-europa-rechtspopulisten
  2. Diskuter de følgende spørgsmål på klassen
    1. Hvad er de to artiklers hovedpointer?
    2. Hvorfor mener Michala Bendixen at regeringens ghettopakke er et ‘forræderi mod det danske frisind’?
    3. The New York Times skriver at Danmark udviser en mangel på historisk forståelse. Hvad mener de med det?
    4. Beskytter eller undergraver ghettopakken det danske frisind?
    5. I 1945 beskrev Karl Popper ‘tolerancens paradoks’, som du kan finde beskrevet her: https://en.wikipedia.org/wiki/Paradox_of_tolerance. Hvordan kan Poppers teori anvendes til at forklare regeringens lovpakke? I hvilket omfang bør de europæiske lande tolerere de intolerante?