Videoen varer 7 minutter, mens de tre moduler tager cirka 3 lektioner at gennemføre.

Kønsligestilling er en af de 10 værdier i regeringens værdikanon. Men er kønsligestilling et unikt dansk fænomen eller deler vi værdien med resten af Europa? Og hvad gør EU på området? I videoen kan du se, hvad de unge mener om ligestillingen i Frankrig, Kroatien og Holland, mens forløbsplanen lader dig dykke dybere ned i emnet i både en dansk og en europæisk kontekst.

Modul 1: Kønsligestillingen i Danmark

I 1915 betød en ny Grundlov i Danmark at retten til at stemme ved de nationale valg blev udvidet til også at gælde for kvinder. Ved samme lejlighed blev stemmeretten også tildelt tjenestefolk og andre uden egen husstand. Tidligere havde kun mænd fra samfundets øverste lag haft ret til at stemme og de udgjorde kun 15 % af befolkningen. Ligestillingen mellem de forskellige samfundslag og kønsligestilling har derfor en fælles historie i Danmark. Af samme årsag lød sloganet for ligestillingsforkæmperne i 1970’erne, ’Rødstrømpebevægelsen’: Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp!”

1970’erne og 1980’erne var i det hele taget en periode, hvor der skete meget for kønsligestillingen i Danmark. I 1973 kom den fri abort, i 1976 kom ligelønsloven, der skulle sikre samme løn for samme arbejde. Ligebehandlingsloven fra 1978 var den første danske lov, der forbød kønsdiskrimination

Én ting er dog, hvad loven siger, noget andet er, hvilke samfundsmæssige forandringer det medfører. I Danmark tjener mænd og kvinder for eksempel stadigvæk ikke lige meget, og kvinder er repræsenteret meget mindre i toppen af både det private erhvervsliv og den offentlige administration. Trods en barselslovgivning, der gør det muligt for forældrene i vidt omfang selv at fordele barslen, er det stadigvæk mødrene der tager langt det meste af barselsorloven.

I dag handler debatten om kønsligestilling stadigvæk om diskrimination og ligeløn, men også om så meget andet. Transkønnede og seksuelle minoriteters rettigheder falder ind under debatten om kønsligestilling, det samme gør debatten om øremærket barsel, kønskvoter, MeToo-bevægelsen, skønhedsidealer, hverdagssexisme og meget mere.

I dette forløb lægges der op til at anvende samfundsteorierne om diskurs til at forklare hvorfor lovene fra 1970’erne ikke med det samme har ført til fuld ligestilling. I kan med fordel anvende Foucault, Howarth eller Judith Butler’s teorier om, hvordan der skabes handlerum for, hvad der er det rigtige for drenge og piger og hvordan opførsel, der opfattes som ’unormal’ straffes diskursivt eller socialt. Samt diskutere hvordan det kan påvirke samfundet i et større format. Læs om teoretikerne i jeres lærebog eller søg på nettet.

Et andet vigtigt emne i kønsligestillingsdebatten, er den binære kønsopfattelse, hvori menneskeheden opdeles i enten mænd/drenge eller kvinder/piger. I denne forbindelse har transkønnedes udfordringer og rettigheder fået et øget fokus de senere år. I Danmark har debatten især drejet sig om juridisk kønsskifte, hvor man kan ændre de informationer staten har om ens køn i pas, kørekort og personnummer, om medicinsk kønsskifte – hvor det i Danmark er Sexologisk klinik på Rigshospitalet, der har monopol på udredning og behandling, og om navneskift. Der har dog også været en debat om, hvorvidt den binære kønsopfattelse er dækkende. Den danske Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har således mere end 30 forskellige kønsidentiteter, ud over maskulin og feminin listet i deres ordbog.

Centrale begreber: Handlerum, diskurs, sandhedsregime, diskursiv konstruktion, binær kønsopfattelse.

Denne lille video fortæller mere om kønsligestillingens historie i Danmark

https://www.danmarkskanon.dk/vaerdi/koensligestilling/

Spørgsmål til eleverne

  1. Brug Danmarks statistiks værktøj
    1. Hvad er forskellen mellem mænd og kvinders løn i Danmark? – og bliver den større eller mindre?
    2. Hvad er forholdet mellem kønnene i forhold til demokratiske embeder og top-poster?
    3. Hos hvor mange procent af danske par tjener kvinden mere end manden?
      1. Er andelen af par hvor kvinder tjener mere end manden stigende eller faldende?
    4. Brug vores centrale begreber
      1. Kan begreberne handlerum og diskursiv konstruktion hjælpe med at forklare hvorfor mødre og fædre ikke tage lige meget barsel?
        1. Eller er der andre årsager på spil – og i så fald hvilke?
      2. Hvad er et eksempel på at handlerummene for drenge og piger er forskellige? Hvor noget i Foucaults forstand opfattes som ’unormalt’ for det ene køn og straffes, men normalt for det andet køn?
    5. Lær mere om den binære kønsopfattelse og transkønnedes rettigheder på lbgt.dk, amnesty.dk og søg efter debat om emnet i dagblade eller på infomedia.
      1. Hvad er status i Danmark? Kan man skifte køn? Kan man identificere sig som andet end ét af de to køn mand/kvinde?
      2. Analysér hvordan handlerummet for kønsidentitet er/har udviklet sig i Danmark i de sidste 15 år.

 

Her kan du læse mere om:

1915-Grundloven

http://danmarkshistorien.dk/temaer/1915-grundlov/

Rødstrømperne:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/

http://www.kvinfo.dk/side/1047/

Fri abort

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fri-abort/

Statistik om ligestillingen i Danmark

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite#0

Ligebehandling

http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=652

Binære Kønsopfattelse

http://lgbt.dk/ordbog/koensidentiteter-og-koensforstaaelser/

https://amnesty.dk/soeg?q=Transk%C3%B8nnede

Modul 2: Er mænd og kvinder lige i Europa?

Danmark er traditionelt blevet anset for at være et foregangsland på ligestillingsområdet, derfor var det også en overraskelse for mange da den danske beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) stemte imod et lovforslag i ministerrådet om at øremærke to måneders barsel til fædre. Danmark var dog i mindretal og forslaget blev derfor vedtaget alligevel. I dette modul skal I kigge nærmere på, hvordan det står til med ligestillingen i Danmark og i de andre EU-lande.

Opgaver i grupper af 2-3

  1. Hvad mener europæerne om kønsligestilling?
    1. Gå ind på Atlas of European Values http://www.atlasofeuropeanvalues.eu/new/zieeuropa.php?year=2008
    2. Klik jer igennem kortets temaer og bliv enige om, hvilke tre spørgsmål, der bedst fortæller noget om, hvorvidt et samfund har kønsligestilling som en værdi.
    3. Udvælg tre europæiske lande (gerne med god geografisk spredning – eventuelt fra nord-, syd- og østeuropa).
    4. Skriv resultaterne ned i et 3×3 skema.
    5. Lav en analyse af resultaterne. I hvilke lande fylder kønsligestilling mest? Hvad kan forklare disse forskelle? Hvilke ligheder og forskelle var mest opsigtsvækkende?
  2. Hvad siger de europæiske landes love om ligestilling i adgang til barslen?
    1. Download Parlamentets studie af barselsorlovsreglerne i EU-landene fra 2015 (baggrundsmateriale for lovforslaget om øremærket barsel til fædre). http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/509999/IPOL_STU(2015)509999_EN.pdf
      1. Særligt side 45 (mødres barsel), 64(fædres barsel), 68 (forældres samlede barsel)
    2. Kig fortsat på de samme tre lande I valgte i sidste opgave. Se hvor lang barsel de gav i 2015, til mødre, til fædre og i alt.
    3. Skriv resultaterne ned i et 3×3 skema.
    4. Lav en analyse af resultaterne. Hvilke lande har mest barsel og hvilke har mest lige fordeling af barsel mellem mor og far? Hvad kan forklare disse forskelle? Hvilke ligheder og forskelle var mest opsigtsvækkende – også i forhold til jeres analyse af værdierne?
  3. Hvad er de faktiske forhold for ligestillingen i de europæiske lande?
    1. Gå ind på Eurostats Kvinder og mænd i Europa – et statistisk portræt 2017-udgaven. http://extranet.dst.dk/womenmen/index.html
    2. Udvælg 3 emner, I mener fortæller noget om kønsligestilling.
    3. Sammenlign jeres 3 lande
    4. Skriv resultaterne ned i et 3×3 skema.
    5. Lav en analyse af resultaterne. Hvilke lande har mest kønsligestilling? Var det de lande i regnede med? Er der en tendens til at lighed i et område giver lighed i et andet område også? Hvad kan forklare jeres resultater?

Bonusspørgsmål

Hvad kan de andre europæiske lande lære af Danmark og omvendt?

Har I opdaget nogle områder hvor Danmark klarede sig bedre/værre end I havde regnet med?

Modul 3: Hvad gør EU på området?

EU har ligestilling mellem kønnene indskrevet som en af sine centrale værdier i traktatens artikel 2. Derfor arbejder EU også løbende på at forbedre ligestillingen i de europæiske lande. Der er også en kommissær for ligestilling. Der er dog megen uenighed i landene om, hvorvidt kønspolitik er en af de ting, der bør falde under nationalt regi. I det europæiske initiativ om øremærket barsel som Danmark endte med at stemme imod, har meget af debatten her i landet således ikke handlet om hvorvidt øremærket barsel var en god idé, men meget mere om hvorvidt den burde komme fra EU.

EU-initiativet indfører to uger (10 arbejdsdage)s fædreorlov lige efter barnets fødsel eller adoption. Dette er tilsvarende de nugældende danske regler. Herefter får forældrene fire ugers barsel hver som ikke kan overføres hverken fra far til mor eller omvendt. Dette er nyt for Danmark, som indtil nu har haft 14 uger øremærket til moren og intet øremærket til faren men 32 uger til at dele imellem dem. EU-reglerne er minimumskrav, så de danske regler kan godt give mere barsel til forældrene.

Af mindre kontroversielle tiltag har EU gennemført direktiver, der indeholder detaljer for forbuddet mod diskrimination på arbejdsmarkedet. Der er også lovgivning med retningslinjer for hvordan staterne kan fremme kvinders integration på arbejdsmarkedet, herunder indenfor ansættelse, socialforsikring, muligheder for at arbejde som selvstændig. Det er dog op til EU-medlemslandene at implementere direktiverne og håndhæve dem.

De andre tiltag EU står for er lidt blødere. Kommissionens netværk af eksperter udgiver hvert år landerapporter, hvor det vurderes hvorvidt medlems- og kandidatlandene lever op til EU’s regler og retningslinjer. EU har også et institut for ligestilling, som arbejder på at finde den nødvendige viden til at introducere kønsligestilling som en værdi i befolkningen, til at vedtage den rette lovgivning, og til at omsætte lovgivning til faktisk forandring til fordel for ligestilling http://eige.europa.eu/about-eige

Opgaver i grupper

  1. Undersøg EU-initiativet om øremærket barsel til fædre, se videoen og læs teksten http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1311&langId=en
    1. Diskutér: Hvorfor er øremærket barsel til fædre et ligestillingsspørgsmål?
    2. EU-kommissionen argumenterer for direktivet med at det vil øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og reducere lønforskellene – hvordan hænger det sammen?
  2. I EU har borgerne mulighed for at lave borgerinitiativer, hvor man ved underskriftsindsamling kan stille forslag til EU-lovgivning som EU-parlamentet skal tage op til overvejelse. http://ec.europa.eu/citizens-initiative/public/welcome?lg=da
    1. Hvis I skulle lave et borgerinitiativ, der skulle forbedre kønsligestillingen i hele EU, hvad ville I så foreslå og hvorfor?
      1. Lav jeres borgerinitiativ som et skriftligt forslag på max 5 linjer.
      2. Understøt og argumentér herefter for forslaget med brug af jeres statistikker og teoretiske analyser.

Grupperne fremlægger deres borgerinitiativer for klassen og ser hvor mange underskrifter de kan få.