Lighed for loven er en af de 10 værdier i Danmarkskanonen. Danmark er kendt som et af de lande, hvor borgerne kan være allermest sikre på, at politi og domstole behandler alle efter de samme principper. Men er lighed for loven en unik dansk værdi? Hvordan ser det ud i resten af Europa? Og hvad gør EU på området?

Lighed for loven er en af de danske værdier i værdikanonen og er det mest centrale princip for en fungerende retsstat. I denne forløbsplan kommer vi ind på de danske og de europæiske erfaringer med lighed for loven.

Sådan bruger du materialet:

  1. Se introvideoen, hvor europæiske unge diskuterer den danske værdi. Efter videoen kan I evt. diskutere indholdet i grupper eller i plenum.
  2. Fuldfør modulerne herunder individuelt eller i grupper (2-3 lektioner).
  3. Svarene gennemgås på klassen.

Modulerne indeholder tekst, eksterne links og spørgsmål. UNI-Login og adgang til samfundsfag.dk er nødvendigt for at kunne svare fyldestgørende på spørgsmålene.

Modul 1: Locke og magtens tredeling

Den engelske filosof John Locke argumenterede i 1690’erne for, at mennesket principielt ville kunne leve frie og lykkelige liv i naturtilstanden – en anarkisk situation, uden et omgivende samfund, fordi mennesket havde visse medfødte rettigheder. Disse rettigheder inkluderede retten til liv, frihed og ejendom samt retten til at straffe den, der krænkede ens liv, frihed eller ejendom. I sin anden afhandling nåede han dog frem til, at naturtilstanden havde en kæmpemæssig mangel. Der manglede en uvildig dommer. For når folk straffede andre for at krænke deres rettigheder, så havde de det med at straffe alt for hårdt, og så mente den straffede, at hans rettigheder var blevet krænket – og så var der hurtigt gang i en ond cirkel. Den uvildige dommer skal afgøre om en persons rettigheder er blevet krænket, og hvad straffen skal være til krænkeren, og alle skal have tillid til, at dommeren gør dette uden at favorisere eller diskriminere.

Locke anses ofte som en af fædrene til ideen om magtens tredeling i lovgivende, udøvende og dømmende magt, men mere end 400 år før hans tid stod der ”Med lov skal man land bygge” i Jyske lov – et af de ældste dokumenter vi anser for en dansk retsakt. Princippet om at det skal være loven, der afgør en sag fremfor for eksempel kongen har derfor en lang historie i Danmark, og derfor er lighed for loven også blevet udvalgt som en af de 10 danske værdier i Danmarkskanonen fra 2016.

I realiteten fik Danmark dog først indført en juridisk bindende tredeling af magten i 1849, hvor Grundloven blev vedtaget. Den fratog Kongen hans plads i højesteret og dermed gjorde den dømmende magt uafhængig af den udøvende og den lovgivende magt. Lighed for loven og uafhængige domstole var det vigtigste princip 1849-Grundloven indførte i Danmark. Der blev også indført demokratiske valg til Rigsdagen, men da der var meget store begrænsninger på, hvem der havde stemmeret, var det samlet set kun 15 % af befolkningen, der kunne stemme. Et moderne demokrati var altså stadigvæk mange år ude i fremtiden, men lighed for loven var etableret.

I de næste moduler kommer vi til at lære meget mere om retssystemets opbygning, uafhængige dommere, og lighed for loven som princip i kampen mod diskrimination og korruption. Modulerne har et europæisk fokus, hvor vi kommer ind på EU, Danmark og de andre medlemslande.

Her kan du læse mere om:

John Locke

Danmarks Grundlov fra 1849

Video: Lighed for loven som dansk værdi

Modul 2: Lighed for loven på tværs af Europa

Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 fastslår, at alle har ret til lighed for loven og en retfærdig rettergang – både når de er i risiko for at blive straffet for en forbrydelse og når de har en retlig tvist med en anden person eller et firma. En retfærdig rettergang inkluderer to krav til dommeren: Vedkommende skal være upartisk og uafhængig.

Upartisk betyder, at dommeren ikke må holde med nogen af partnerne. Det betyder for eksempel, at dommeren ikke må kende, dem der er parter i retssagen. At dommeren er uafhængig betyder, at han eller hun ikke skal risikere sin karriere ved at dømme noget, der for eksempel er upopulært politisk. Uafhængigheden kan for eksempel sikres ved at dommerne udpeges på livstid, så de ikke skal bekymre sig om at blive fyret hvis de dømmer mod staten. Et andet element i dommerens uafhængighed er udpegelsesproceduren, er den politisk eller baseret på faglige krav?

Dommerens uafhængighed er et af de emner, der har været diskuteret meget i europæisk politik i de senere år fordi populistiske partier i for eksempel Ungarn og Polen er blevet kritiseret for at udpege dommere, på en måde, der ikke sikrer dommernes uafhængighed. De har for eksempel haft fyret dommere, der burde have livslang ansættelse.

Gruppearbejde – for tilliden til retssystemet er det både vigtigt, at systemet er uafhængigt og at det ser uafhængigt ud. Til denne øvelse opdeler I jer i grupper af 4-6 personer, og I laver følgende øvelse.

  1. Vælg et EU-land – læreren kan sikre at grupperne vælger forskellige lande. Lav et mindmap, over hvad I tror I ved om landets retssystem. 5 min.
  2. Gå ind på https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/justice_scoreboard_2018_factsheet_en.pdf
    Gå til figur 9 og find jeres land og find ud af, om tilliden til retssystemets uafhængighed er høj eller lav i landet, og se i figur 10, hvad grundene er til eventuel mangel på tillid. Passer det sammen med det I troede I vidste fra mindmappen?
  3. Gå ind på https://retsforbehold.eu.dk/da/retligeogindreanliggender/retssystemer
    Find jeres land, og læs om hvilket retssystem det har. Lav et kort oplæg til klassen om hvilket land I har valgt, hvad tilliden er til retssystemet og hvordan retssystemet fungerer.

Modul 3: Diskrimination i EU

Diskrimination er forskelsbehandling uden gyldig grund. Der er en masse politik, der er baseret på legitim forskelsbehandling. For eksempel er det kun studerende, der kan få SU og kun pensionister der får folkepension. Den forskelsbehandling er altså ikke diskrimination. Men hvis der laves forskelsbehandling som forbryder sig imod princippet om lighed for loven, og især hvis det går ud over nogen der er dårligere stillet, så kan det være diskrimination.

I alle EU-landene gælder EU’s charter for grundlæggende rettigheder. Det fastslår blandt andet artikel 20 og 21:

Artikel 20

Alle mennesker er lige for loven.

Artikel 21

  1. Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.
  2. Inden for anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union og med forbehold af særlige bestemmelser i disse traktater er enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet forbudt.

Der er to særlige ting ved EU i forbindelse med diskrimination. Dels er det ulovligt at forskelsbehandle på grund af nationalitet i de forhold der har med EU at gøre. Det er det ellers ikke almindeligvis, da det f.eks. ikke anses for diskrimination, at det kun er statsborgere, der har stemmeret ved de demokratiske valg i et givent land. I EU betyder det, at alle EU-borgere har adgang til at stemme på de lokale lister ved EU-parlamentsvalgene, uanset hvor de er bosat. Den anden særlige ting er, at EU har indført anti-diskriminationsprincipper i lighed med ikke-diskriminationsprincipper.

Forskellen på ikke-diskrimination og anti-diskrimination er at ikke-diskrimination er et negativt begreb imens anti-diskrimination er positivt.

  1. Ikke-diskrimination dækker over at der er visse ting staten ikke må gøre – den må ikke lave love der kun gælder personer med visse etniciteter eller hudfarve, politiet må ikke forskelsbehandle på grund af alder eller seksuel orientering og så videre. Ikke-diskrimination er en menneskeret.
  2. Anti-diskrimination dækker over tiltag en stat eller en EU-institution kan gøre for at imødekomme strukturel ulighed, som har stået på gennem generationer. Eksempler på dette er EU’s rammeværk for Roma-inklusion som indeholder forslag og midler til medlemsstaterne til at integrere Roma-minoriteten i de lokale samfund særligt gennem uddannelse som mange romaer traditionelt er blevet udelukket fra. Mange generationers diskrimination har ekskluderet dem fra samfundet, og det gør det meget sværere for unge romaer at klare sig, end det er for den øvrige befolkning. En anden anti-diskriminationspolitik kunne være indførelse af kønskvoter i visse erhverv, for at ændre kulturen til at acceptere nogle andre kandidater end de er vant til. Anti-diskriminationspolitik er derfor en slags forskelsbehandling som er tilladt under menneskerettighederne for at rette op på tidligere tiders diskrimination.

Opgaver

  1. Klassen opdeles i grupper på 4-6 elever, som får opgaven: Hvis I skulle lave et borgerinitiativ, der skulle bekæmpe diskrimination i hele EU med enten anti-diskriminationslovgivning eller en styrkelse af gennemførelsen af ikke-diskrimination, hvad ville I så foreslå og hvorfor?
  2. Lav jeres borgerinitiativ som et skriftligt forslag på max 5 linjer.
  3. Understøt og argumentér herefter for forslaget med brug af statistikker og teoretiske analyser.
  4. Grupperne fremlægger deres borgerinitiativer for klassen og ser hvor mange underskrifter de kan få. Hvis forslaget er rigtigt godt, kan klassen vælge at oprette et rigtigt borgerinitiativ og se om de kan få underskrifter på europæisk plan.Ekstraopgave: Ajos-sagen For nogle år tilbage blev en mand over 50 fyret fra sit arbejde i virksomheden Ajos. Han havde arbejdet der i mere end 20 år og ville almindeligvis være berettiget til en godtgørelse fra virksomheden ved en fyring, men fordi han var over 50 og havde en pension i virksomheden, sagde den danske funktionærlov, at virksomheden ikke behøvede udbetale sådan en godtgørelse, de kunne i stedet udbetale hans pension. Det mente medarbejderen var aldersdiskrimination, som er ulovlig under EU-rettens princip om ikke-forskelsbehandling og han anlagde sag. Ajos mente, at en nedskreven dansk lov måtte have forrang for et mere abstrakt EU-retligt princip. Højesteret spurgte EU-domstolen, hvad de mente, og EU-domstolen sagde, at ikke-diskriminationsprincippet var vigtigere end den danske funktionærlov og rådede Højesteret til at dømme sådan. Det valgte Højesteret ikke at gøre, og fastslog i stedet at Ajos havde handlet indenfor loven.
    1. Diskrimination: Var det diskrimination, det medarbejderen blev udsat for?
    2. Indsaml argumenter for at Højesteret burde have fulgt EU-rettens råd.
    3. Indsaml argumenter for at Højesteret handlede rigtigt ved at dømme til fordel for Ajos.