Velfærdssamfundet er en af værdierne i den danske værdikanon. Hvorfor har vi en universel velfærdsmodel i Danmark? Hvilke velfærdsmodeller findes der ude i Europa? Og skal EU det ellers så markedsorienterede EU føre socialpolitik i fremtiden?

Se introvideoen og fuldfør modulerne herunder.

Samlet varighed: 2 lektioner a 45 minutter.

Sådan bruger du materialet:

  1. Se introvideoen, hvor europæiske unge diskuterer den danske værdi. Efter videoen kan I evt. diskutere indholdet i grupper eller i plenum.
  2. Fuldfør modulerne herunder individuelt eller i grupper (2-3 lektioner).
  3. Svarene kan gennemgås på klassen.

Modulerne indeholder tekst, eksterne links og spørgsmål. UNI-Login og adgang til samfundsfag.dk er nødvendigt for at kunne svare fyldestgørende på spørgsmålene.

Modul 1: Det danske velfærdssamfund

Velfærdssamfundet er en af de ting, som mange tager for givet, men som er allermest definerende for Danmark. Velfærden støtter danskerne “fra vugge til grav”: Du blev sandsynligvis født på et offentligt sygehus, du har nok gået i en offentligt støttet børnehave og sidder nu på et gymnasium, der eksisterer fordi staten betaler din lærers løn og giver årlige tilskud til driften.

I Danmark har vi valgt en velfærdsløsning, hvor borgerne støtter hinanden gennem en gigantisk forsikringsmodel, hvor myndighederne administrerer pengene. Faktisk bruger vi ca. 550 mia. kroner på velfærd i Danmark om året. For den pris kunne man bygge 100 supersygehuse eller uddele to iPhones til hver dansker.

En af de andre værdier i Danmarkskanonen, tillid, er en forudsætning for at velfærdssamfundet kan fungere. Den universelle model kræver nemlig, at folk ikke snyder i skat, men samvittighedsfuldt indbetaler deres del til den enorme fælleskasse. Modellen ville også krakelere, hvis for mange snyder med udbetalinger i form af boligstøtte, dagpenge, SU etc. Hvis myndighederne skulle kontrollere alle ind- og udbetalinger 100%, ville vi få et overvågningssamfund, der i sig selv ville koste milliarder. Den høje grad af tillid betyder, at vi i Danmark sparer mange af disse transaktionsomkostninger.

Den universelle velfærdsmodel er dyr, men til gengæld skaber den sikkerhed og muligheder for alle danskere. Alle har fri adgang til sygehusene (modsat USA), alle har adgang til uddannelse og ingen behøver at ende i dyb fattigdom. Velfærden har været stærkt medvirkende til, at Danmark er et af Europas – og verdens – mest lige samfund. Det kan man fx se på landets Gini-koefficient, der er et af verdens laveste.

Tal fra Danmarks Statistik viser dog, at den økonomiske ulighed i Danmark er steget støt siden 2004. Flere akademikere påpeger, at gentagne nedskæringer i velfærdsydelserne efterhånden kan ses i statistikken. Hvorvidt en højere grad af ulighed er godt for økonomien eller et samfundsmæssigt problem er et tema, som politikerne nok aldrig bliver enige om.

Spørgsmål

1. Hvilke velfærdsydelser har du gjort brug af i dit liv indtil nu? Lav en liste, der dækker perioden fra din mor blev gravid indtil i dag.
2. Diskuter, hvorfor en høj grad af tillid er nødvendig i et velfærdssamfund som det danske.
3. Du har nu set videoen, hvor unge fra Holland, Frankrig og Kroatien fortæller om velfærden i deres lande. Hvordan er disse velfærdssystemer forskellige fra det danske? Hvilket system foretrækker du?

Modul 2: Velfærdsbattle

Theresa Scavenius beskrev tre europæiske velfærdsmodeller i videoen øverst på denne side:
1. Den universelle model. Modellen bruges bl.a. i Skandinavien.
2. Den liberale/angelsaksiske model. Modellen bruges bl.a. i Storbritannien.
3. Den kontraktbaserede/selektive model. Modellen bruges bl.a. i Tyskland og Holland.

Del klassen ind i tre grupper, der hver læser op på “deres model”. Herefter er der velfærdsbattle: På skift argumenterer grupperne for, at deres velfærdsmodel er den bedste. Overvej, hvilke effekter modellen har på fx.:

  • Skattetrykket
  • Folkesundheden
  • Ulighed/fattigdom
  • Innovation/initiativ

Efter den store velfærdsbattle kan I tage debatten på klassen (som jer selv): Hvilken model foretrækker I og hvorfor?

 

Model 3: Skal EU sørge for velfærden?

I videoen beskrev Theresa Scavenius, hvordan EU’s frie bevægelighed skaber spændinger mellem de tre europæiske velfærdsmodeller. Reglerne giver nemlig mulighed for, hvad nogle kalder velfærdsturisme.  Udenlandske studerende kan fx rejse til Danmark, tage en gratis uddannelse her og få SU. Omvendt kan danskere også modtage andre EU-landes velfærdsydelser, hvis de rejser ud i Europa. På trods af, at ny forskning har vist, at velfærdsturisme i Danmark ikke er et reelt problem, er det et spørgsmål, som nogle politikere bruger aktivt i debatten om EU og udlændinge.

De store forskelle i velfærden og lønmodtagerrettigheder på tværs af Europa. Derfor ønsker flere danske partier, at EU skal vedtage en såkaldt social protokol. Socialdemokratiet kræver det for at sikre det danske arbejdsmarked mod regelshopping, mens Enhedslisten vil bruge en social protokol til at undgå social dumping i udlandet. I dag har EU allerede en række programmer, der skal medvirke til at sikre arbejdernes rettigheder, men fagforeninger og politikere rundt om i Europa efterspørger en egentlig europæiske arbejdsmarkeds- og velfærdspolitik.

Spørgsmål

1. Er velfærdsturisme et problem i Danmark?

2. Hvad er en social protokol?

3. Synes du, at velfærden i fremtiden skal reguleres på EU-niveau, så alle europæere sikres det samme minimumsniveau i forhold til fx. SU, dagpenge, børnecheck og folkepension?