EU-Domstolen er en af de mest omdiskuterede institutioner i EU-systemet. Også i Danmark er den genstand for debat, blandt andet fordi dens funktion er meget anderledes end domstolene herhjemme.

I Danmark er vi vant til, at domstolene ikke udfordrer politikerne. Det er således kun sket én gang i danmarkshistorien, at Højesteret har dømt en lov i strid med Grundloven. Det var den såkaldte Tvinddom i 1999, hvor dele af loven blev ophævet.

EU-Domstolen udfordrer til gengæld ofte politikernes love. Dens rolle er nemlig at sørge for, at EU-retten er ens i alle EU’s medlemslande. Det betyder, at hver gang Domstolen finder, at en national lov er i strid med EU-retten, så må den nationale lov ændres, da man som medlemsland har skrevet under på at EU lovgivning går foran national.

I sådanne sager bøjer de nationale politikere sig ofte og indretter loven på en ny måde, så den passer med EU-retten. Det sker dog ikke altid uden kamp. Mange danske politikere bryder sig nemlig ikke om, at EU-Domstolen har så stor magt. Dette ses også uden for Danmark, hvor flere lande som Polen, Rumænien og Ungarn, stritter imod EU domstolens afgørelser.

Ligeledes var et af hovedargumenterne for brexit, i den britiske folkeafstemning om Storbritanniens udtrædelse af EU, netop EU-Domstolens forrang over britisk lovgivning og domsafgørelser – hvilket ifølge tilhængerne af brexit, er overdreven afgivelse af suverænitet, som skal trækkes tilbage som national beføjelse.

Så spørgsmålet er om EU-domstolens brug af dennes forrang over nationale bestemmelser, ender med at underminere systemet, grundet utilfredshed blandt medlemslandene?

Artikler

Revolution med en sidebemærkning
Artikel, NOTAT, oktober 2008
Artiklen giver et godt historisk overblik over de mest skelsættende domme i EU-Domstolens historie.

Er EU-Domstolen i strid med Grundloven?
Artikel, Videnskab.dk, april 2011
Artiklen giver både et historisk overblik samt to forskellige vurderinger fra to eksperter af EU-Domstolens rolle.

EU-Domstolen
Artikel, Folketingets EU-oplysning, marts 2014
Artiklen forklarer, hvordan EU-Domstolen fungerer samt dommenes rolle.

Sådan har Domstolen udvidet fortolkningen af EU-reglerne
Artikel, NOTAT, oktober 2008
Artiklen bruger eksempler, der helt konkret viser, hvordan EU – domstolen udvider EU-rettens betydning.

EU-domstolen kræver fri bevægelighed – nu også for homoseksuelle:
Artikel, DEO, juni 2018
EU-domstolen har afsagt dom over den fri bevægelighed af personer inden for EU. Dette betyder også ægtefolk, eller registrerede partnere af samme køn. Derfor må man ikke nægte indrejse til homoseksuelle i EU-medlemslande.

Læs mere i lærebøgerne

EU – politik og økonomi, Peter Nedergaard (2009)

  • Den Europæiske Unions Domstol s. 34-38
  • EU og demokratiet s. 52-54

Det politiske Europa, Hans Branner (2012)

  • EF – domstolen s. 73
  • Hvor stort er det demokratiske underskud? S. 79-85

Links

Costa v Enel
Kilde, DEO Undervisning, oktober 2014
Det var i denne sag, at EU-retten fik forrang over national ret i tilfælde af konflikter mellem dem.

Van Gend en Loos
Kilde, DEO Undervisning, oktober 2014
Sagen var en meget vigtig sag for EU-domstolen, da den her fastsatte doktrinen, at EU-retten har umiddelbar virkning over for borgerne i EU’s medlemslande.

Artikel 234
Kilde, DEO Undervisning, oktober 2014
Teksten handler om den vigtigste artikel for EU-Domstolen, Artikel 234.

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen)
EU-Domstolens officielle hjemmeside
EU-Domstolens officielle danske hjemmeside forklarer, hvad domstolen laver, hvordan den fungerer, og hvordan den er sammensat

Loven eller folket
Kronik, Berlingske, 20. juli 2013.
Demokratihistorikeren Mogens Herman Hansen skriver om forskellen mellem flertalsdemokrati og konstitutionelt demokrati.