En af de institutioner som har udviklet sig mest siden det europæiske fællesskabs begyndelse, er EU-Parlamentet. EU-Parlamentet blev etableret i 1952, hvor det bestod af 78 medlemmer, som blev valgt fra landenes nationale parlamenter. Magt havde de dog ikke meget af. Medlemmerne skulle høres, som rådgivende, når der blev truffet politiske beslutninger, men de kunne ikke selv vedtage love.

Først fra 1979 blev medlemmerne af EU-Parlamentet valgt direkte af den europæiske befolkning. Mange mente dog stadigvæk, at Parlamentet mest af alt var en snakkeklub. Storbritanniens daværende premierminister Margaret Thatcher kaldte det i starten af 1980’erne for et “Mickey Mouse parlament”.

Med Maastricht- og Lissabontraktaterne har EU-Parlamentet fået reel magt. EU-parlamentet har bl.a. fået ligestilling vedrørende godkendelse af budgetter, de godkender-, og kan vælte EU-Kommissionen ved at stille mistillidsvotum og kan indbringe sager for Domstolen. De har dog endnu ikke mulighed for selv at stille lovforslag – men de fleste lovforslag skal både igennem Rådet og Parlamentet, for at blive godkendt, hvilket har givet parlamentet relativt mere magt på bekostning af Rådet.

Nu går snakken også på fælles partilister på tværs af medlemslandene, med samme valgprogram for at skabe et ægte europæisk EU-Parlament. Om de nationale interesser kan overkommes, må tiden vise. Der er valg til Parlamentet hvert femte år. Næste valg finder sted den 26. maj 2019, hvor der kommer fokus på valgdeltagelsen for at skabe en større tilknytning til det europæiske projekt.

Nøglebegreber: Demokrati, EU-Parlamentet, selvbestemmelse, demokratisk underskud, Kommissionen, lovgivning

Artikler

  • Europaparlamentet
    Artikel, danmarkshistorien.dk, august 2011
    Artiklen giver et kort, men godt overblik over EU-Parlamentets historie.
  • Parlamentet
    Temaside, Folketingets EU-oplysning
    Siden indeholder fakta om Europa-Parlamentet, en beskrivelse af deres arbejde, hvordan de er organiseret og historien bag Parlamentet.
  • Historien om et marked, der blev til mere
    Artikel, NOTAT, januar 2014
    Artiklen opridser kort EU’s historiske udvikling med fokus på EU’s demokratiske udfordring og Parlamentets rolle.
  • Fra fredens projekt til demokratisk udfordring
    Analyse, NOTAT, august 2013
    Essay, der med et historisk udgangspunkt diskuterer EU’s demokratiske udfordring.
  • Er der plads til folket i folkestyret?
    Interview, NOTAT, august 2013
    Interview med en demokratiforsker omkring, hvem der deltager og ikke deltager i den politiske debat omkring EU.
  • EU’s borgere vil have mere indflydelse
    Artikel, Information, september 2012
    Den økonomiske krise har bragt diskussionen om EU’s demokratiske legitimitet til overfladen igen. Målinger viser, at krisen har gjort befolkningen positivt stemt over for EU, fordi det ville være sværere at stå uden for Unionen. Men de samme målinger viser også, at befolkningen i EU ønsker mere direkte indflydelse på systemet.
  • Alternativet vil være en del af noget større på EU-plan
    Artikel, Altinget, april 2018
    Der er igangsat et paneuropæisk projekt, med den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis i spidsen. Planen er at skabe en fælles europæisk platform, ved valget i 2019.

Læs mere i lærebøgerne

  • EU – politik og økonomi, Peter Nedergaard (2009)
    • EU’s institutionelle system s. 14 – 21
    • Europa – Parlamentet s. 32 – 34
  • Det politiske Europa, Hans Branner (2012)
    • Europa – Parlamentet s. 70 – 72
    • Formel og uformel beslutningsproces s. 73 – 75

Links

  • Flere borgere giver mindre demokrati
    Interview, NOTAT, september 2013, s. 10-11
    Interview med en af Danmarks førende demokratieksperter, Mogens Herman Hansen, om forholdet mellem demokrati og EU.
  • Demokratisk kritik styrker EU
    Interview, NOTAT, august 2013, s. 8-9
    Interview med den politiske kommentator og forfatter Rune Lykkeberg om EU’s demokratiske legitimitet.
  • Sådan vedtages en lov i EU
    Artikel, NOTAT, januar 2014 , s. 6-7
    Oversigtsartikel, der kort og præcist forklarer, hvordan lovgivningsproceduren fungerer i EU.