Grundideen bag frihandelsaftaler er, at des flere hindringer der opstilles for handel af varer og ydelser, des mindre frit flyder handlen. Fjernelse af handelshindringer, har traditionelt været forhandlet i den internationale handelsorganisation WTO.

Der findes to parallelspor, uden for WTO, i forhandlingen af fælles regelsæt om handel på tværs af grænser. Det ene spor er bilaterale aftaler mellem to lande eller regioner. Herunder er frihandelsaftalen mellem EU og Japan, aftalen mellem EU og Canada (CETA) og den nu nedlagte aftale mellem EU og USA (TTIP). Alternativet er plurilaterale aftaler, som forhandles mellem en gruppe af parter på enkelte områder. Herunder TiSA, en flerstatslig aftale om handel med serviceydelser, indgået mellem EU og 22 andre lande.

I aftalen mellem EU og Japan, har man forhandlet sig frem til, at europæiske firmaer som eksporterer til Japan, får fjernet 99 procent af den fastsatte told. Formålet med frihandelsaftaler er dog ikke altid bare at fjerne told og afgifter, men også at harmonisere de forskellige regler og varestandarder, der bliver opfattet som handelshindringer. Denne praksis foregår allerede nu, internt i EU.

De regulerede handelshindringer som virksomheder oplever, kan dog meget vel være det, som borgerne oplever som beskyttelse, lyder kritikken. Især var der stor frygt for at den daværende aftale TTIP, ville medføre store mængder amerikanske vare i EU, som har lavere standarder end de europæiske.

En af de store forskelle på amerikanske og europæiske standardiseringer, er bl.a. forbruger- og miljøbeskyttelse. Den europæiske version består af forsigtighedsprincippet, som medfører at man godt kan regulere på områder, selv om der endnu ikke kan frembringes beviser for sundheds- eller miljømæssige belastninger. I USA er det omvendt. Her skal der være håndfaste videnskabelige beviser for at noget er skadeligt, før det kan reguleres.

Artikler

Hvad vil EU med frihandelsaftalerne?
Artikel, NOTAT, september 2014
Artiklen giver et klart overblik over udviklingen på handelsområdet og et bud på, hvad stormagterne vil med aftalerne.

Tusindvis af tyskere i protest mod frihandelsaftaler
Artikel, Danmarks Radio, september 2016
Artiklen beskriver en stor protest i Tyskland mod EU’s frihandelsaftaler

EU’s højt besungne aftaler om frihandel er døden nær
Artikel, Politiken, 18. oktober 2016
Artiklen analyserer den modstand, som EU’s handelsaftaler er stødt ind i de senere år.

EU’s handelsaftaler skal godkendes af alle medlemslande
Artikel, DR nyheder, 16. maj 2017
Artiklen beskriver en afgørelse fra EU-domstolen, der sandsynligvis betyder, at alle handelsaftaler fremover skal godkendes i de enkelte EU-landes parlamenter

TTIP: Forstå frihandelsaftalen mellem EU og USA
Artikel, Forbrugerrådet Tænk, april 2015
En overordnet gennemgang af hvad TTIP aftalen kan komme til at betyde for forbrugerne, og forskellene på USA’s og EU’s standarter.

Links

Frihandelsordbog: Hvad er det der TTP, TTIP, CETA, og TISA, de hele tiden snakker om?
Oversigt, Politiken, november 2016
En oversigt over de største handelsaftaler

“Hvem skal bestemme over verdenshandlen?”
Temahæfte, DEO & Det Økologiske Råd, november 2016.
Kritisk gennemgang af EU’s handelspolitik med fokus på mulige konsekvenser for miljø/klima, forbrugere, arbejdstagere og demokrati.

TEMA: Frihandelsaftaler
Temamagasin, NOTAT, september 2014
Et temanummer af NOTAT, der beskæftiger sig med EU’s frihandelsaftaler.

Bilaterale frihandelsaftaler
Hjemmeside, Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriets temahjemmeside om de frihandelsaftaler, som EU-Kommissionen forhandler og har forhandlet med en række lande og regioner, herunder Sydkorea, Canada, Indien, Japan, Mercosur og ASEAN-landene.

EMNE: Frihandel
Emneindeks, Information
Dagbladet Informations emne-indeks byder på mange aktuelle artikler med interessante vinkler på frihandelsaftaler, og ikke mindst mange kritiske tilgange til frihandel.

Fagligt EU’s artikler om frihandel
Artikler, Fagligt EU, opdateres løbende
På denne side finder man vinkler på EU’s handelspolitik fra et fagbevægelsesperspektiv.