EU bygger på et grænseløst økonomisk samarbejde, hvor handel og økonomisk interaktion med hinanden, forløber sig gnidningsløst. Den fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft er ankeret i samarbejdet. Men kan man have sådanne et samarbejde uden regler som holder det sammen?

Den grænseoverskridende bevægelse giver nye udfordringer, for hvilket lands lov gælder, når en forbrydelse begås i et andet land end det, borgeren er fra? Og hvem skal behandle sagen? Dette er et eksempel på et af de mange spørgsmål, der er opstået i tidens løb. Her er Europol, det fælleseuropæiske politiregister, et resultat af samarbejde og bekæmpelse af forbrydelser på tværs af grænser.

I takt med at flere benytter sig af den fri bevægelighed, er der opstået juridiske udfordringer. Derfor har man fra EU’s side ønsket at harmonisere reglerne på det retslige område, for at sikre at borgerne behandles ens, uanset hvor de befinder sig og hvilken forbrydelse som er begået.

Harmoniseringen af regler kan dog komme i karambolage med medlemslandenes nationale lovgivninger, domstole og de enkelte borgeres retsfølelse, da landendes love og regler er forskelligartede. Ydermere risikerer man at udvande de rettigheder som et statsborgerskab medfører, hvis lovgivningerne harmoniseres. Fra EU’s side ønsker man at styrke tilliden mellem landenes domstole, således at en afgørelse foretaget i én medlemsstat, også gælder i de andre.

Danmark har siden 1993 haft et forbehold mod overstatsligt samarbejde på det retspolitiske område. Da Europol gik fra at være et mellemstatsligt samarbejde til et overstatsligt samarbejde, stemte danskerne ved en folkeafstemning den 3. december 2015 om afgivelsen af retsforbeholdet. Et flertal af danskerne stemte dog for at bevare dette forbehold.

Det betyder at Danmark skal aftale parallelaftaler hver gang Europol-samarbejdet, eller retspolitikken ændres. Hvor bringer det så Danmark hen, i et samarbejde som bliver mere og mere institutionaliseret i et overstatsligt EU?

Artikler

1. Overblik: Her er EU-reglerne, som danskerne ikke kan bruge
Artikel, Danmarks Radio, oktober 2014
Artiklen beskriver hvilke områder, der hører under EU’s retspolitik, og hvorvidt Danmark er med i samarbejdet.

2. Forskellige traditioner bag EU’s retspraksis
Artikel, NOTAT, september 2015
Artiklen handler om forskellene mellem to landes retspraksisser. Derudover beskriver den, hvilken type retspraksis EU-Domstolen har, og hvad det betyder.

3. Det modvillige fællesskab
Artikel, NOTAT, august 2015
Artiklen opridser nogle af de udfordringer, der kan være ved at samarbejde på det retspolitiske område.

4. Ryborg: Retsforbeholdet har store konsekvenser – og de vokser:
Artikel, DR, oktober 2015
DR’s EU-korrespondent Ole Ryborg peger på nogle af de problemer, der kan være ved at have et retsforbehold.

5. Folketinget: EU’s retlige samarbejde er på vej ned i tempo
Artikel, information, august 2015
Artiklen giver et bud på, hvor EU’s retspolitik er på vej hen.

6. Borgerne er parat til mere EU end deres politikere
Artikel, Politiken, April 2015
Artiklen redegør for borgernes holdning til EU-samarbejde på retsområdet.

Fakta om EU
Hjemmeside, EU-oplysningen, opdateres  løbende

Retslige og Indre Anliggender
Hjemmeside, Den Europæiske Union, opdateres løbende

EU’s retspolitik – fortid og fremtid
Note, Folketingets EU-konsulent, august 2015

Retfærdighed, frihed og sikkerhed
Hjemmeside, EUR-lex, opdateres løbende